Events på Sagafjord

Her kan du løbende følge vores kommende events & arrangementer

Følg os på facebook

Stig Rossen koncert

Koncert sejlads med Stig Rossen. 3 rettes menu og meget mere. Sagafjord ligger for anker i Kattinge Vig tæt under bøgeskoven.

Book din billet

  • Koncert 23. August // få enkeltpladser ring 46756460 UDSOLGT!

Skt. Hans Aften

Skt. Hans aften på Roskilde Fjord. Nyd en 3 retters menu og se alle bålene langs fjorden.

Book din billet

  • Skt. Hans. 23. Juni // Få enkeltpladser ring 46756460 UDSOLGT!

Julemærkehjemmet

Støtte koncert for Julemærkehjemmet Liljeborg. Mød Stig Rossen og Michala Høj. Al omsætning går ubeskåret til støtte for børnene.

Book din billet

  • Ring og book din billet 46756460

Kontakt M/S Sagafjord

Kontakt M/S Sagafjord

Du er selvfølgelig altid mere end velkommen til at sende os en email hvis du har spørgsmål, vi vil gøre vores bedste på at svare så hurtigt som muligt. Vi glæder os til at høre fra dig/jer!

Du finder os her

Vindeboder 18, 4000 Roskilde

Ta' en snak med os

Telefon: +45 4675 6460

Eller skriv til os

info@sagafjord.dk

Bookingkontorets åbningstider:

Lukket for denne sæson og åben igen til foråret.
Vi er på mail booking@sagafjord.dk og telefon hele vinteren.

Åbningstider Booking

© 2018 M/S Sagafjord  |  All Rights Reserved  |  Cookie- og privatlivspolitik
Design by wkh.dk

Luk navigation

11. SELSØ SLOT

Selsø slots historie kan føres tilbage til 1200-tallet, tilhørende Roskilde bispesæde, som har ejet ejendommen frem til reformationen i 1500-tallet. Den nuværende karakteristiske renæssancestil fik slottet i slutningen af 1500-tallet. Til byggeriet anvendtes bl.a. en halv million munkesten fra det nedrevne Sct. Clara Kloster i Roskilde.

 

Slottet har gennem årene haft mange forskellige ejere, men slægten Skeel har med sit mere end 200 års ejerskab sat størst præg på slottet. Huset var beboet frem til 1829, hvorefter slottet langsomt forfaldt over de næste 144 år.

I denne periode skete en del tyveri af slottets interiør, og gennem en periode indrettede en skytte fasaneri i spisesalen, hønsehus på bagtrappen, biavl med 5 stader i modtagelsessalonen og et kobbel hunde i Den blå Salon. Riddersalen blev brugt som tørrerum for vasketøj og til opbevaring af korn. Torneroseslottet var ved at synke i knæ.

 

I 1972 overtog ægteparret Grete Gunnar Nielsen og Bernhard Linder forpagtningen af slottet med det formål at restaurere og indrette det til museum. I 1983 hædredes restaureringsarbejdet med Europa Nostras Diploma of Merit.

Selsø Slot_popup01

08. ESKILSØ OG MUNKENE PÅ KLOSTRET

Eskilsø er Roskildefjordens største ø (1,4 km2). øen ejes af Erick og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond, opkaldt efter stifteren og den første formand i Danmarks Naturfredningsforening, Erick Struckmann.

 

Eskilsø ligger som en prop i Roskildefjord. Overalt langs kysten er der store sten, ført hertil af indlandsisen. Mange af de strandenge, der omgiver øen, har aldrig været dyrket. De græsses af kreaturer, og det er af vital betydning for flora og fauna.

På Eskilsø ligger der resterne af et lille kloster. De lokale munke opførte sig ikke helt efter de kirkelige regler og fest og druk var en del af hverdagen. Det var kommet Biskop Absalon for øre og han sendte Abbed Vilhelm, som han kendte fra sin studietid i Paris, til Eskilsø for at få styr på munkene. Han ankom fra St. Genevieve klosteret sammen med tre andre kirkelige embedsmænd i 1165 for at sætte skik på Eskilsøs løsslupne munke. Det var en svær opgave og munkene fik strenge vilkår som ikke helt fik dem rettet ind.

 

Derfor blev de frataget kirkens klokke og beordret til at transportere den til Jyllinge Kirke. Med slæde drog de over isen og sagnet fortæller at slæden brød igennem isen og klokken havnede i et dybt mudderhul ud for Lilleøs sydvestlige spids. Deraf navnet "Klokkehullet". Klokken er aldrig fundet. I dag findes kun resterne af en kirke på øen men ind til for ca. 100 år siden var den stadig en sådan stand at den blev brugt til opbevaring.

Eskilso og munkene paa Klostret_popup01

01. ROSKILDE DOMKIRKE

Roskilde Domkirke er om noget byens vartegn. Kirken er synlig, når man kører til Roskilde, men mest imponerende når man kommer sejlende til byen. Den er kendt som den kirke i verden, der har flest konger og dronninger begravet: 21 konger og 18 dronninger. Kirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som det andet værk i Danmark. Oprindeligt blev der bygget en trækirke af Harald Blåtand i 980'erne der, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag.

I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde, og kirken blev dermed en domkirke. Den første stenkirke blev anlagt i 1035. Omkring 1175 påbegyndte Absalon den nuværende teglstenskirke, der arbejdedes på gennem det 12. og 13. århundrede. Oprindeligt lignede kirken et kors, set fra luften. Siden er der blevet tilføjet to tårne, tre spir og fire gravkapeller til domkirken.

roskilde domkirke_popup
roskilde-domkirke02_popup

JULEMÆRKEHJEMMET LILJEBORG

Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på Roskilde centrum og skov og naturen omkring bygen. På Julemærkehjemmet Liljeborg tilbydes børnene et ophold med fokus på sundhed og trivsel, som giver udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

 

Børnene oplever en hverdag fyldt med bevægelse, leg og motion, som giver børnene mulighed for at forbedre både deres fysiske form, psykiske velbefindende og sociale kompetencer.

På Julemærkehjemmet Liljeborg er der et omsorgsfuldt miljø med nærværende voksne, der møder børn og familier med et professionelt engagement. Børnene lærer om kost og ernæring løbende under ophold og i vores skole undervises de i klasser med seks elever i hver.

 

Det giver mulighed for fordybelse og fokus på det enkelte barn. Et ophold på Julemærkehjemmet Liljeborgs er 10 fantastiske uger for barnet og opholdet skaber gode betingelser for børnenes trivsel i hverdagen, når de kommer hjem fra Julemærkehjemmet.

Julemaerkehjemmet Liljeborg02_popup

10. GERSHØJ LANDSBY

Gershøj er beliggende ved Roskilde fjord og er både en gammel bondelandsby og et gammelt færge- og fiskerleje , der opstod med bygningen af en anlægsbro i 1857 i forbindelse med etableringen af færgeforbindelsen mellem Roskilde og Gershøj. Denne kombination skabte et vist aktivitetsniveau i byen.

 

Der har været bønder, fiskere og rejsende i byen, og man kan næsten forestille sig den aktivitet, der har været ved broen, når båden fra Roskilde lagde til, for enten at bringe eller hente turister til og fra Roskilde eller bringe fiskerne og bønderne, der skulle til markedet i Roskilde.

 

Landsbyen er kendt for sin kirke, kro og karakteristiske stråtægte bygninger.

Kroen er kongelig privilegeret kro "Vi Christian den Niende af Guds Naade Konge, Gjøre vitterligt: At vi efter herom allerunderdanigst gjort Ansøgning og Begjæring allernaadigst har bevilget og tilladet, at Peter Andersen af Gjershøj By og Sogn maa drive Gjæstgiveri og Krohold og de reisende med fornødne Logementer samt Spise- og drikkevarer til Nødtørftighed og for en billig Betaling betjene på Vilkaard."

Gershoej landsby01_popup

09. HAVØRNENE VED BOGNÆS

På Bognæs har der gennem snart 10 år været et havørnepar. Havørnene har etableret sig i en stor rede på den nordlige del af Bognæshalvøen, direkte ud til fjorden. Gennem de senere år har havørnen fået 1-3 unger på vingerne.

 

Havørnene er meget sky fugle, som kræver ro omkring ynglestedet, og der er derfor etableret et udsigtssted på nordsiden af Bognæs, hvorfra man med kikkert kan følge de fantastiske fugle på reden, og når de fisker på fjorden.

 

En havørn bliver kønsmoden, når den er 5-7 år, og kan i naturen blive op til 30 år gammel. Havørnen er vores største fugleart, med et vingespænd på op til 2,5 m. 

Observationer fra forskellige ynglesteder viser, at når et par først har fundet et godt redested, er der stor sandsynlighed for, at parret forbliver på stedet i mange år.

 

Hvis man vil ud til udsigtsstedet på Bognæs, skal man parkere på parkeringspladsen syd for Bognæs og gå de 3 km. ud til udsigtspunktet.

Havoernene ved Bognaes01_popup

07. FORSKNINGSCENTERET RISØ

På halvøen Risø blev der i 1955 anlagt et forskningsanlæg under navnet Atomenergikomisionens Forsøgsanlæg Risø. På stedet skulle der forskes i den fredelige udnyttelse af atomenergi. De ledende kræfter var professor Niels Bohr, professor J.C. Jacobsen, professor Torkild Bjerge samt civilingeniør Haldor Topsøe.

 

Der blev opført 3 forskningsreaktorer: DR1 (1957-2001), DR2 (1958-1975) og DR3 (1960-2000) på hhv. 2 kW, 5MW og 10MW. Halvfjerdsernes politiske debat om faren ved udnyttelse af atomkraft, førte tillukning af Risøs hovedaktivitet.

 

I stedet blev der satset på forskning i alternativ energi, herunder vindmøller. I 1985 blev a-kraften taget helt ud af den danske energiplan.

Den 1.januar 2007 fusionerede forskningscenteret med en række andre videnskabs- og forskningscentre, bl.a. med Danmarks Tekniske Universitet.

 

DTU er nu ansvarlig for driften og den forskningspolitiske strategi.

Forskningscenteret RISoe01_popup

05. RINGØEN I KATTINGE VIG

Midt i Kattinge vig mellem Bognæs og Boserup skov ligger det, der i dag kaldes Ringøen grundet sin karakteristiske form. Oprindelig hed øen Svineholm. øen er vel nok fjordens bedst kendte ø. øen består - som navnet siger - af en smal stribe land, som omkranser en lavvandet sø. Dens geologiske oprindelse diskuteres blandt de lærde, nogle mener det er aflejringer fra sidste istid, andre mener det er af gamle strandvolde.

 

Ringøens ynglefugle domineres af en meget stor hættemågekoloni. Nogle år har den været oppe på 5.000 par, men den har også været helt i bund visse år. I 1989 blev stort set samtlige ynglefugle forjaget fra Ringøen af rotter. Det lykkedes at udrydde rotterne, og efter i nogle år at have været ret fugletom begyndte fuglene at vende tilbage igen, og i 1997 var hættemågekolonien igen kommet op på omkring 4.000 par.

Blandt de øvrige ynglefugle er en mellemstor svane- og stormmågekoloni iøjnefaldende, men desuden forekommer der en del brakvandsarter som Troldand, Grågås og Blishøne. Endelig er der hyppigt pæne Fjord- og Havternekolonier. Øen blev fredet i 1976.

Ringoeen i Kattinge vig01_popup

04. SÆLER, MARSVIN & DELFINER

Gråsælen (Halichoerus grypus) er et pattedyr i familien af ægte sæler. Den er udbredt i tre adskilte bestande i Nordatlanten, én ved den Nordamerikanske øst kyst, én omkring De Britiske øer, Island og den Norske kyst og en i Østersøen og den Botniske bugt. Gråsælen er let genkendelig på sit karakteristiske langstrakte hoved. Gråsælen blev første gang videnskabeligt beskrevet af præsten og grønlandsforskeren Otte Fabricius i 1788. I den østlige den af fjorden mellem Salvadparken og Forskningscenter Risø findes et lavvandet område kaldet Sælklemmerne. Ved lavvande er der synlige tørre sten hvor man kan være heldig at se sæler ligge og sole sig.

 

Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Marsvin lever i op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfinens spidse tænder. Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Den dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.

De delfiner som blev set i Roskilde Fjord, første gang i sommeren 2016 er Øresvin. Øresvinet (Tursiops truncatus) er nok den mest kendte delfin art. Den findes i varme og tempererede have over hele verden, med undtagelse af ishavet og Antarktis. øresvin er grå, fra den mørke grå på toppen af ryggen nær rygfinnen, til en meget lys grå eller næsten hvid underside. Saltvandet gør dem svære at se både oppefra og nedefra når de svømmer. Deres over- og underkæber er forlængede, hvilket giver dem deres engelske navn bottlenose, eller flaskenæb på dansk.

Saeler Marsvin Delfiner01_popup

02. VIKINGESKIBSMUSEET

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er en oplevelse helt i særklasse, der kan vække begejstring hos hele familien med sine flotte vikingeskibe, sejladser, bådebygning og aktiviteter hvor man selv deltager. Her kan man opleve de mange sider af vikingernes verden. Museet tager sit udgangspunkt i fundet af de fem 'Skuldelev' vikingeskibe i Roskilde Fjord og i vikingernes skibsfart, bådebygning, håndværk, togter og handel - og afdækker skibenes betydning for datidens samfund. Alt dette formidles både i Vikingeskibshallen med de fem originale vikingeskibe og udendørs på Museumsøens værksteder og bådeværft.

 

 

I museets underetage vises udstillingen - I Vikingernes Kølvand, der fortæller historien fra fundet af Skuldelevskibene over museets tilblivelse, til rekonstruktion og forsøgssejlads med skibene. Der berettes også om museets arkæologiske, historiske og praktiske arbejde med skibene.

 

På museumsøen kan man:
Se et rigtigt vikingeskib blive vakt til live på bådeværftet, hvor bådebyggerne er i gang med en rekonstruktion af Skuldelev 3', der var et mindre fragtskib til kystnært brug, fra vikingetiden fra cirka år 1040.

Vikingeskibsmuseet01_popup

Magi på M/S Sagafjord

Magi på M/S Sagafjord

03. PARCELGÅRDEN

Parcelgården er en af Roskildes mest markante landbrugsbedrifter. Ejendommen har oprindeligt været avlsgård til Bistrup gods. Da man i 1808 indrettede den gamle avlsgård på Bistrup gods til "dårekiste" (opbevaringssted for sindslidende), manglede man driftsbygninger til det eksisterende landbrug på 350 tdr. land, der lå lige op ad selve Bistrup. Derfor opførtes 1809 Bistrup Parcelgård øst for Boserup skov.

Ejendommen er gennem de efterfølgende 100 år udvidet flere gange ved sammenlægninger.

Parcelgården havde i sin oprindelige form et udseende, der mindede om bygningsstilen på Sct. Hans Hospital, og væsentlige dele af bygningskomplekset var tegnet af samme arkitekt Bindesbøl. Skønt bygningen var erklæret bevaringsværdig, rev ejeren Tage Nielsen det ned i 2000 og byggede det kompleks, der kan ses i dag.

Parcelgaarden01_popup
Parcelgaarden02_popup

06. KATTINGE VÆRK

Kattinge Værk var et vandkraftdrevet fabriksanlæg, der blev anlagt i 1754 ved dæmningen mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig i Herslev Sogn.

 

I 1753 fik et selskab tilladelse til at hente sten fra ruinen af Nebbe Slot til opførelsen af Kattinge Værk, med en stampemølle med 18 stamper og 1 grynmølle. 11884 blev værket, der på det tidspunkt kun var en grynmølle, overtaget af bladudgiver og papirfabrikant Jean Christian Ferslew, der omdannede det til en cellulosefabrik.

Cellulosefabrikken var i drift indtil 1910, da driften blev urentabel på grund af nye toldregler. Bygningerne blev anvendt af Sct. Hans Hospital frem til 1960'erne.

 

I dag er Kattinge værk navnet på Københavns Kommunes natur- og aktivitetscenter der har hjemme på stedet lige som Udflytterbørnehaven Kattingeværk kommer der.

Kattinge Vaerk_popup01

12. KONGERIGET ELLEORE

Nordvest for Veddelev ligger øen Elleore. Denne lille ø på kun 1,5 hektar er det meste af året kun beboet af knopsvaner og sølvmåger, men en enkelt uge hvert år, "Elleugen" samles borgerne i Kongeriget Elleore på den ø de kalder deres hjemland.

 

Kongeriget Elleore fandt sin begyndelse den 17. februar 1938 i "Sproglærerfraktionen" S.F. fra Frederik Barfoeds Skole. For at opretholde foreningen blev man enige om at købe en ø.

Denne ø var Elleore, som var kendt fra Danmarks, og en af verdens, første spillefilm "Løvejagten" fra 1907, hvor en levende løve var blevet nedlagt på øen.

 

I dag er S.F. tilknyttet en frivillig forening på Kildegård Privatskole som bygger på konceptet om Elleore som selvstændigt kongerige med egen kultur og alt, der følger af dette: unikke sange, en helt egen sportsgren, egen valuta samt et væld af andre særheder.

Kongeriget Elleore_popup01
Kongeriget Elleore_popup02

Booking af Vikingesvøm