Telefon: +45 4675 6460 | Email: booking@sagafjord.dk
Vindeboder 18, 4000 Roskilde, Danmark
Telefon: +45 4675 6460 | Email: booking@sagafjord.dk
CVR: 43121278
Telefonens åbningstider: Mandag til fredag 09-14
© M/S Sagafjord – En del af Liljeborg A/S | All Rights Reserved | Cookie- og privatlivspolitik
Designed by Silicon Valby
Roskilde Domkirke er om noget byens vartegn. Kirken er synlig, når man kører til Roskilde, men mest imponerende når man kommer sejlende til byen. Den er kendt som den kirke i verden, der har flest konger og dronninger begravet: 21 konger og 18 dronninger. Kirken blev i 1995 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som det andet værk i Danmark. Oprindeligt blev der bygget en trækirke af Harald Blåtand i 980’erne der, hvor Roskilde Domkirke ligger i dag.
I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde, og kirken blev dermed en domkirke. Den første stenkirke blev anlagt i 1035. Omkring 1175 påbegyndte Absalon den nuværende teglstenskirke, der arbejdedes på gennem det 12. og 13. århundrede. Oprindeligt lignede kirken et kors, set fra luften. Siden er der blevet tilføjet to tårne, tre spir og fire gravkapeller til domkirken.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde er en oplevelse helt i særklasse, der kan vække begejstring hos hele familien med sine flotte vikingeskibe, sejladser, bådebygning og aktiviteter hvor man selv deltager. Her kan man opleve de mange sider af vikingernes verden. Museet tager sit udgangspunkt i fundet af de fem ‘Skuldelev’ vikingeskibe i Roskilde Fjord og i vikingernes skibsfart, bådebygning, håndværk, togter og handel – og afdækker skibenes betydning for datidens samfund. Alt dette formidles både i Vikingeskibshallen med de fem originale vikingeskibe og udendørs på Museumsøens værksteder og bådeværft.
I museets underetage vises udstillingen – I Vikingernes Kølvand, der fortæller historien fra fundet af Skuldelevskibene over museets tilblivelse, til rekonstruktion og forsøgssejlads med skibene. Der berettes også om museets arkæologiske, historiske og praktiske arbejde med skibene.
På museumsøen kan man:
Se et rigtigt vikingeskib blive vakt til live på bådeværftet, hvor bådebyggerne er i gang med en rekonstruktion af Skuldelev 3′, der var et mindre fragtskib til kystnært brug, fra vikingetiden fra cirka år 1040.
Parcelgården er en af Roskildes mest markante landbrugsbedrifter. Ejendommen har oprindeligt været avlsgård til Bistrup gods. Da man i 1808 indrettede den gamle avlsgård på Bistrup gods til “dårekiste” (opbevaringssted for sindslidende), manglede man driftsbygninger til det eksisterende landbrug på 350 tdr. land, der lå lige op ad selve Bistrup. Derfor opførtes 1809 Bistrup Parcelgård øst for Boserup skov.
Ejendommen er gennem de efterfølgende 100 år udvidet flere gange ved sammenlægninger.
Parcelgården havde i sin oprindelige form et udseende, der mindede om bygningsstilen på Sct. Hans Hospital, og væsentlige dele af bygningskomplekset var tegnet af samme arkitekt Bindesbøl. Skønt bygningen var erklæret bevaringsværdig, rev ejeren Tage Nielsen det ned i 2000 og byggede det kompleks, der kan ses i dag.
Gråsælen (Halichoerus grypus) er et pattedyr i familien af ægte sæler. Den er udbredt i tre adskilte bestande i Nordatlanten, én ved den Nordamerikanske øst kyst, én omkring De Britiske øer, Island og den Norske kyst og en i Østersøen og den Botniske bugt. Gråsælen er let genkendelig på sit karakteristiske langstrakte hoved. Gråsælen blev første gang videnskabeligt beskrevet af præsten og grønlandsforskeren Otte Fabricius i 1788. I den østlige den af fjorden mellem Salvadparken og Forskningscenter Risø findes et lavvandet område kaldet Sælklemmerne. Ved lavvande er der synlige tørre sten hvor man kan være heldig at se sæler ligge og sole sig.
Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Marsvin lever i op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfinens spidse tænder.
Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Den dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter. De delfiner som blev set i Roskilde Fjord, første gang i sommeren 2016 er Øresvin. Øresvinet (Tursiops truncatus) er nok den mest kendte delfin art. Den findes i varme og tempererede have over hele verden, med undtagelse af ishavet og Antarktis. øresvin er grå, fra den mørke grå på toppen af ryggen nær rygfinnen, til en meget lys grå eller næsten hvid underside. Saltvandet gør dem svære at se både oppefra og nedefra når de svømmer. Deres over- og underkæber er forlængede, hvilket giver dem deres engelske navn bottlenose, eller flaskenæb på dansk.
Vi er nu i Kattinge Vig, omgivet af Bognæs og Boserup Skov. I venstre side af sejlretningen ser I Ringøen, som har fået sit navn på grund af sin karakteristiske form.
Øen består af en smal stribe land, der omkranser en lavvandet sø. Den geologiske oprindelse debatteres stadig blandt de lærde: Nogle påstår, at det er aflejringer fra sidste istid, mens andre mener, at øen er skabt af to aflagte strandvolde, der er smeltet sammen, hvorefter søen opstod.
For en del år siden var Ringøen hovedgevinsten i Børnehjælpsdagens Lotteri. Den blev vundet af en københavnsk sporvejskonduktør, der blev så lykkelig over sit held, at han besluttede at bygge et sommerhus derude. Men da han ankom til sin nye ø, blev han noget skuffet. Hvor i alverden skulle han placere et hus?
Hos bygningsmyndighederne var der ikke megen hjælp at hente. De kunne oplyse, at der skulle være minimun hundrede meter mellem en bebyggelse og vandet. Som I kan se, var det en regel, der var svær at efterleve.
Da præmien ikke kunne returneres, solgte han den og købte en Folkevogn for pengene.
I dag er øen fuglereservat og yngleplads for vildgæs og andre fuglearter, heriblandt Danmarks nationalfugl – Knopsvanen.
Kattinge Værk var et vandkraftdrevet fabriksanlæg, der blev anlagt i 1754 ved dæmningen mellem Store Kattinge Sø og Kattinge Vig i Herslev Sogn.
I 1753 fik et selskab tilladelse til at hente sten fra ruinen af Nebbe Slot til opførelsen af Kattinge Værk, med en stampemølle med 18 stamper og 1 grynmølle. 11884 blev værket, der på det tidspunkt kun var en grynmølle, overtaget af bladudgiver og papirfabrikant Jean Christian Ferslew, der omdannede det til en cellulosefabrik.
Cellulosefabrikken var i drift indtil 1910, da driften blev urentabel på grund af nye toldregler. Bygningerne blev anvendt af Sct. Hans Hospital frem til 1960’erne.
I dag er Kattinge værk navnet på Københavns Kommunes natur- og aktivitetscenter der har hjemme på stedet lige som Udflytterbørnehaven Kattingeværk kommer der.
Mod øst ser I det berømte Forskningscenter Risø, som blev indviet i 1958.
Atomfysiker og forsker Niels Bohr var formand for atom-energi-kommissionen, som byggede anlægget på halvøen. Her skulle man forske i fredelig udnyttelse af atomenergi i de tre reaktorer, der blev opført på grunden. Ønsket var, at man med tiden kunne bruge kernekraft som energikilde i Danmark, men kommissionen var i modvind fra begydnelsen.
Da Oliekrisen satte ind i 1973, og olien steg til det firedobbelte af den normale pris, blev de danske elselskaber pludselig varme på ideen om atomenergi. Samtidig rejste der sig en modstand i befolkningen, der var så stærk og vedholdende, at man i 1985 – fra politisk side – helt opgav ideen.
Den sidste atomreaktor på Risø blev lukket og slukket i april 2000. I dag er Risø landets største forskningscenter for blandt andet alternativ energi og en del af Danmarks Tekniske Universitet.
Eskilsø er Roskildefjordens største ø (1,4 km2). øen ejes af Erick og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond, opkaldt efter stifteren og den første formand i Danmarks Naturfredningsforening, Erick Struckmann.
Eskilsø ligger som en prop i Roskildefjord. Overalt langs kysten er der store sten, ført hertil af indlandsisen. Mange af de strandenge, der omgiver øen, har aldrig været dyrket. De græsses af kreaturer, og det er af vital betydning for flora og fauna.
På Eskilsø ligger der resterne af et lille kloster. De lokale munke opførte sig ikke helt efter de kirkelige regler og fest og druk var en del af hverdagen. Det var kommet Biskop Absalon for øre og han sendte Abbed Vilhelm, som han kendte fra sin studietid i Paris, til Eskilsø for at få styr på munkene. Han ankom fra St. Genevieve klosteret sammen med tre andre kirkelige embedsmænd i 1165 for at sætte skik på Eskilsøs løsslupne munke.
Det var en svær opgave og munkene fik strenge vilkår som ikke helt fik dem rettet ind.
Derfor blev de frataget kirkens klokke og beordret til at transportere den til Jyllinge Kirke. Med slæde drog de over isen og sagnet fortæller at slæden brød igennem isen og klokken havnede i et dybt mudderhul ud for Lilleøs sydvestlige spids. Deraf navnet “Klokkehullet”. Klokken er aldrig fundet. I dag findes kun resterne af en kirke på øen men ind til for ca. 100 år siden var den stadig en sådan stand at den blev brugt til opbevaring.
I 1850 var havørnen en udbredt ynglefugl i Danmark, men da vi passerede år 1900, havde man jaget og udryddet hele bestanden. Der skulle gå næsten 100 år, før Nordeuropas største rovfugl atter slog sig ned herhjemme.
I dag overvintrer godt 400 havørne på dansk grund, og deres findes cirka 100 ynglende par.
Siden 2006 har den smukke fugl boet, jaget og ynglet her ved Roskilde Fjord. I øjeblikket bor der havørnepar i området.
Havørne er meget sky og kræver ro omkring ynglestedet. De får mellem en og tre unger ad gangen. Parrene bruger den samme rede år efter år og kan lide at bygge til. En rede kan blive tre meter høj og veje op til 500 kilo!
En havørn bliver kønsmoden, når den er mellem 5 og 7 år, og kan i naturen blive op til 30 år gammel. Havørnen er vores største fugleart med et vingefang på op til 2,5 meter
Havørnene kan ofte ses fra Sagafjord, når vi sejler i Kattinge Vig. Prøv at kigge højt på himlen – så kan I være heldige at se dem kredse majestætisk rundt i store cirkler.
Vi har nu passeret Nørre Rev, der ligger som en barriere for indsejlingen til Lejre Vig.
Ret forude har vi landsbyen Gershøj.
Landsbyen er kendt for sine smukke, stråtækte huse og den gamle kro, Gershøj Kro & Strandhotel, som kan spores tilbage til år 1871.
Gershøj Kirke er dog noget ældre. Den blev bygget i 1100-tallet, og som de fleste andre kirker i området blev den opført af frådsten, hentet fra det daværende frådstensbrud i Sortekilden ved landsbyen Vintre Møller.
Kirken, med den karakteristiske røde farve, ligger idyllisk med udsigt over mark og fjord og kig til Selsø Slot. Går man ind i kirken, vil man se, at der i koret nord for alteret findes et pudsigt hul med et lille gitter for.
I dag er hullet tilmuret, men man mener, at det i gamle dage fungerede som ’spedalskhedshul’:
Da de syge ikke måtte komme ind i kirken og sprede smitte, selv om de om nogen havde brug for frelse, lavede man et hul i muren. På den måde kunne de spedalske – via hullet – modtage nadveren under gudstjenesten
Vi er nu tæt på Selsø Møllekrog, som var et af de gamle anløbssteder for sejladsen på fjorden. Her lagde dampskibet Adjudanten til. Skibet fragtede ikke alene passager og gods, det kunne også medtage kreaturer. I 1800-tallet fik Møllekrogen sit eget færgeleje, og der blev etableret færgefart til Roskilde.
Man kan næsten forestille sig den travlhed, der har været, når færgen ankom og afgik med personer og varer til og fra Roskilde.I nordøstlig retning har vi Selsø Slot, som frem til Reformationen i 1536 hørte under Bispestolen i Roskilde. Skiftende ejere har gennem tiden bygget slottet om efter modens luner.
Fra år 1720 var Selsø Slot ejet af den danske statsmand Christian Ludvig von Plessen. Han gav slottet den nuværende barok-form og lod salene udsmykke af datidens favoriserede kunstner, Hendrick Krock, der også har udsmykket på Rosenborg, Fredensborg og Frederiksberg Slot. I 1801 døde von Plessens sidste arving, Christian, og hans kone Agathe besluttede at benytte slottet som enkebolig. Efter Agathes død i 1829 stod slottet tomt og henfaldt i en tornerosesøvn, der skulle vare i næsten 150 år… I dag er Selsø Slot et museum. Man kan være heldig – eller uheldig – at støde på Den Hvide Dame, som efter sigende er et af de mange spøgelser, der huserer i de gamle bygninger.
Mod vest ligger øen Elleore. Øen er et selvstændigt kongerige med egen valuta, egne frimærker og eget flag, ’Ellebrog’.
Kongeriget Elleore blev etableret den 27. august 1944, hvor en gruppe københavnske skolelærere købte øen af en lokal præst. I skyggen af besættelsen ønskede de et tyskerfrit område, hvor de selv kunne bestemme alting.
Ligesom på Island, hvor man har Altinget og i Norge har Stortinget, har man på Elleore et Ingenting, som man er meget stolt af. I anledning af kongerigets halvtredsårs jubilæum i 1994 rejste man en sten med ordene: ”Til minde om Ingenting”.
Elleore er på størrelse med Rådhuspladsen og har 250 indbyggere. Som det kan ses, er de fleste på ferie i øjeblikket…
Øen har sin egen tidszone, E.S.T., Ellisk Standard Tid. Inden ’ellerne’ går i land, sætter de uret 17 minutter tilbage: Det er nemlig den tid, det tager at ro fra havnen i Veddelev og ud til øen.
Elleore blev verdensberømt i 1907, da Nordisk Film Kompagni – med den hæderfulde filmmand Ole Olsen i spidsen – optog den første stumfilm herhjemme. Filmen hed Løvejagten og varede syv minutter.
For at fremkalde den rette savannestemning, blev der placeret nogle bunker gult sand og plantet ti kunstige palmer på den lille ø. I Hagenbecks Dyrepark i Hamborg købte Olsen to mølædte hanløver, der snart skulle aflives, og dyrene blev fragtet til Elleore på en pram.
Her ventede to skuespillere forklædt som storvildtsjægere. Uden for kameraets vinkel stod et par professionelle jægere klar til at skyde løverne, og optagelserne kunne begynde!
Rygtet om løverne og deres forestående endeligt, fik nogle dyreværnsfolk til at reagere, og Ole Olsen fik forbud mod at filme. Han overlod opgaven til sine folk, der jo ikke havde fået forbuddet, og forlod selv Elleore.
Løverne blev skudt for rullende kamera, og filmen kom i kassen, men Ole Olsen blev beskyldt for dyremishandling. Han fik frataget sin biografbevilling, og premieren måtte aflyses.
Men nogen havde smuglet en kopi af Løvejagten til Sverige, hvor filmen blev en stor succes og solgt til hele verden. Kort efter blev Olsen pure frifundet, og i 1908 kunne filmen endelig få dansk premiere.
Og løverne? De endte som grisefoder her på egnen.
Julemærkehjemmet Liljeborg åbnede i januar 2018 og er det nyeste af de i alt fem Julemærkehjem i Danmark. Liljeborg ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord og tæt på Roskilde centrum og skov og naturen omkring byen. På Julemærkehjemmet Liljeborg tilbydes børnene et ophold med fokus på sundhed og trivsel, som giver udviklingsmuligheder for det enkelte barn.
Børnene oplever en hverdag fyldt med bevægelse, leg og motion, som giver børnene mulighed for at forbedre både deres fysiske form, psykiske velbefindende og sociale kompetencer.
På Julemærkehjemmet Liljeborg er der et omsorgsfuldt miljø med nærværende voksne, der møder børn og familier med et professionelt engagement. Børnene lærer om kost og ernæring løbende under ophold og i vores skole undervises de i klasser med seks elever i hver.
Det giver mulighed for fordybelse og fokus på det enkelte barn. Et ophold på Julemærkehjemmet Liljeborgs er 10 fantastiske uger for barnet og opholdet skaber gode betingelser for børnenes trivsel i hverdagen, når de kommer hjem fra Julemærkehjemmet.
