Sejlruten

Det handler ikke kun om maden eller om sejlturen – det handler om den unikke helhedsoplevelse, vi på Sagafjord kan tilbyde vores gæster.

Gennem sejlruten, sejler vi forbi flere seværdigheder gemt rundt omkring Roskilde Fjord. Mens der sejles forbi, kan du høre Stig Rossen over højtaleren, snakke lidt omkring stederne. Du kan nyde udsigten ved bordet under middagen, eller oven på vores dæk, med vind i håret og direkte udsigt til Fjorden.

Frokostsejlads

Frokostsejladsen sejler fredag og lørdag og varer omkring 2,5 time. Ruten starter i Roskilde havn og sejler blandt andet forbi Kongeriet Elleore og ned omkring Ringøen i Kattinge, inden den igen sejler mod havnen.

Gennem sejlturen kan du høre mere om de omkringliggende seværdigheder, som Stig Rossen så fint har fortalt om.

Aftensejlads

Aftensejladsen sejler torsdag, fredag og lørdag og varer omkring 3,5 time. Ruten starter i Roskilde havn og sejler blandt andet forbi Kongeriet Elleore, Gershøj landsby, Selsø Slot, og ned omkring ringøen i Kattinge.

Gennem sejlturen kan du høre mere om de omkringliggende seværdigheder, som Stig Rossen så fint har fortalt om.

Er du mere nysgerrig på seværdighederne, kan du blot trykke på stedet.

I Roskilde findes flere større seværdigheder og attraktioner. På havnen findes Vikingeskibsmuseet, mens Roskilde Domkirke ligger inde i bymidten. Udover de større attraktioner, findes der en masse mindre kendte, men betydningsfulde seværdigheder langs Roskilde Fjord. På vores sejlruter, får du muligheden for at sejle forbi helt tæt på, og høre om stederne undervejs over højtaleren.