Praktisk info & FAQ
Fra 2020 er vi nu diesel elektrisk med to elmotorer, og alle mekaniske enheder er elektriske. Derfor er vi langt mere bæredygtige.
SKIBET
M/S Sagafjord er fremtidssikret og har fået:
- To nye elmotorer, som hver leverer 210 HK
- To nye dieselgeneratorer med nyeste miljøbeskyttelsessystemer
- Nye el-tavler og el-anlæg
- Nye aksler og skruer og en ny ekstra sterntruster
- Udvidet soldækket, idet redningsflåderne er flyttet til området ved skorstenen
- Udført omfattende stålarbejder i bund og skrog
- Gennemgået omfattende lak og malerarbejde
BÆREDYGTIGHED
M/S Sagafjord er blevet mere bæredygtig og:
- Reduceret brændstoffet med 52 % og alt er nu elektrisk
- Reducerer udledningen af NOx med 80 % og sodpartikler med 93%
- Er blevet en asbestfri arbejdsplads
- Gas er fjernet, og skibets komfur er nu induktion
- Har nedlagt oliefyret, og ændret til ”luft til vand varmevekslersystem” for centralvarme og varmt vand
- Er malet med lystbåde bundmaling, som er mindre miljøbelastende
TEKNISKE
M/S Sagafjord er fremtidssikret og har fået:
- Kendingsbogstaver: OXYZ, 7943079
- Byggeår: 1957
- Bygget af Holmens Værft, Risør, Norge
- Bruttoregisterton 305 BT
- Nettoregisterton 95 NT
- Længde 38,7 meter
- Bredde 7,0 meter
- Dybdegang 2,1 meter
- Godkendt til sejlads med 156 passagerer
- 2 el motorer på hver 210 HK, år 2020
- 2 dieselgeneratorer, X15 på 500 HK og QSM 11-DM på 355 HK som driver 2 Standford generator, HCM 53401 og HCM S4LEM-F41, år 2020
- 2 eldrevne trustere. En i stævn og en i agter som giver skibet god evne til at ligge til og fra kaj
Betaling
Vi modtager kontanter og kreditkort. Ved betaling med udenlandske kreditkort pålægges kreditkort-selskabets gebyr
Parkering & transport
Det er muligt at parkere på den store parkeringsplads ved Vikingeskibsmuseet. Kom i god tid, P-pladsen bruges af mange. Bus 203 & 207 kører fra Roskilde Station til havnen.
Handicappede
Vi modtager gerne gangbesværede og kørestolsbrugere, men skibets døre er desværre for smalle til el-kørestole. Oplys venligst ved bordreservation, om der er gangbesværede eller kørestolsbrugere i selskabet – så tager vi højde for dette ved bordplaceringen.
Hunde
Det er desværre ikke tilladt at have hunde med om bord på Sagafjord (førerhunde dog undtaget).
De mest stillede spørgsmål
Ved reservationer enten online, pr. mail eller telefon opkræves et depositum svarende til sejlbilletten. Med mindre andet aftales, betales mad og drikke ombord.
Når man reserverer et bord, booker og betaler man automatisk for sejlbilletten.
Ved grupper fra 1-10 personer skal annullering ske senest 72 inden sejladsen, for at få det betalte depositum retur. Dette kan gøres via sin bekræftelsesmail. Større grupper har andre betingelser, som oplyses ved reservation.
Hvis man er et selskab over 15 personer, skal maden bestilles på forhånd. Særlige hensyn til allergier eller ønske om vegansk eller vegetarisk, må også meget gerne oplyses.
Vi åbner for landgangen 15 min før afgang (og ikke før), og sejler præcist efter sejlplanen, så kom i god tid. Vi gør opmærksom på at bordplanen er lavet på forhånd, og derfor kan det ikke betale sig at komme i ekstra god tid, for at komme hurtigere ombord.
Der er en stor parkeringsplads på havnen, som er gratis. Vi anbefaler dog at man kommer i god tid, da der kan være mange andre gæster, som parkerer her – især på varme dage over sommeren.
Ja. Gavekort kan kun købes via vores hjemmeside.
Vi kan ikke love at man får en vinduesplads. Dette er grundet, at vi skal have alle bordene til at passe med antal gæster og selskaber på den gældende dag, og vi ønsker selvfølgelig at give alle den bedste oplevelse.
Man er velkommen til at kontakte os, så det bliver noteret i jeres booking, men vi kan ikke garantere det.
Børn fra 0-9 år er gratis (Max 2 børn pr voksen), men vær opmærksom på at der ved reservation af bord opkræves depositum på 139,- kr. pr. pers. for alle i selskabet – UANSET ALDER. Depositummet fratrækkes den samlede regning når I betaler ombord.
Grundet sikkerhed ombord, er det vigtigt at der købes billet/reserveres bord til alle – også til helt små børn, der ikke kræver en stol. Skriv gerne børnenes alder i kommentarfeltet, og om I ønsker en højstol.






