Skibsnisserne På Sagafjord

En oplevelse på Roskilde Fjord

Skibsværten

Børn, som tager på tur med Sagafjord med deres familie eller venner, bliver modtaget af en skibsvært foran skibet. Skibsværten vil sørge for, at du får en rigtig god oplevelse ombord!

Skibsværten ved alt om Sagafjord og tager dig med på en rundtur på skibet, hvis du har lyst. Her kan du se, hvor styrehuset, kabyssen og soldækket er, og du får en masse spændende facts om, hvordan det er at være til søs, og hvad de mange ting på skibet bruges til. Skibsklokken, rusen i masten og meget mere.

Vidste du, at selv om man er på vandet, er der brandslanger ombord!?

Har du hørt om skibsnisserne? Skibsværten er en af de eneste, der kender til hemmeligheden om skibsnisserne Saxo, Saga og Sigurd, og skibsværten elsker at læse højt fra bøgerne om de tre søde – men meget hemmelige – nisser.

Men schhh! Husk, det kun er børn, skibsværter og kaptajnen, der ved, at de findes!

Skibsværten kan fortælle en masse om fjorden, som skibet sejler i. Om sæler og havørne, om troldkællinger og om en særlig ø midt i det hele, hvor de har deres helt egen dronning og skyder med vandkanoner og lakridskonfekt, hvis man kommer for nær.

Du må spørge om lige, hvad du vil, skibsværten ved de mærkeligste ting!

Inden turen slutter, og skibsværten vinker farvel på kajen, får alle børn under ti år en matroshue eller en skibsnissehue – til minde om en dejlig dag på Sagafjord.

Saxo

Saxo er en nysgerrig skibsnisse. Han er hurtig og nogle gange ved at komme galt afsted, og han er fuld af gode ideer.

Saga

Saga er en kvik skibsnisse. Hun er god til at løse problemer og finde løsninger, og hun er vildt
modig. 

Sigurd

Sigurd er en klog skibsnisse. Han er eftertænksom og forsigtig, og han elsker at sove 
længe.

Hemmeligheden om skibsnisserne på Sagafjord

Er du klar til en historie? Her skal du møde de tre nisser, kaptajnen på Sagafjord og drengen Storm, der bor på den lille ø, Elleore, som du måske selv har set fra skibet.

Skibsnisserne og klosternisserne på Eskilsø

Skibsnisserne har været en tur på Eskilsø og besøgt Klosterruinen og også mødt Klosternisserne. Læs historien om Skibsnisserne og Klosternisserne på Eskilsø. 

Hækle din egen Skibsnisse

Det store pandekagekup!

Nisserne, Sigurd, Saga og Saxo, vil have alle kaptajnens pandekagerne til morgenmad! 

Når en af nisserne viser sig fra en krukke, skal du trykke på den, så den gemmer sig igen. 

Men pas på! Trykker du på kaptajnen tre gange, bliver nisserne opdaget!!!

Skibsnissernes vendespil

Hvor dygtig er du til at huske? Spil vendespillet med hhv. 6, 12 eller 18 kort